Produkter

Alle vores produkter er nøje udvalgt blandt verdens førende producenter af professionelle løsninger, som vi efter behov skræddersyr og tilpasser den enkelte opgave.

Vi har egen systue og leverer både tekstiler og produkter med og uden logo, ligesom vi kan levere markiser og parasoller i stort set alle farver, mønstre og designs – med eller uden automatik, varmelamper og belysning.

Markiser

Markiser er et must, når du har en café, en restaurant eller en detailforretning, hvor du skal beskytte dine gæster, kunder og varer mod solens ubarmhjertige stråler. Markiser kan leveres i stort set alle farver og mønstre, længder, bredder og udfald – med eller uden automatik. Et alternativ eller supplement til markiser kan være parasoller, der naturligvis kan tilpasses det design og den arkitektur, de skal være en del af.

Varmelamper

Forlæng sæsonen med varmelamper, så dine gæster får lyst til at blive lidt længere. Varmelamper udvælges nøje blandt nogle af verdens førende producenter og tilpasses behovet på netop dit spisested.

Ab Markiser København

Læskærme

Uanset hvor meget solen skinner – og uanset hvor godt du beskytter mod sol og nedbør, er det lige så vigtigt for dine gæster at være beskyttet mod vind fra siden. Læskærme giver dine gæster mulighed for at opholde sig længere og føle sig godt tilpas under besøget på din café eller restaurant.

Læsejl og overdækninger

Mens læskærme typisk leveres som faste elementer, fremstilles læsejl og overdækninger i tekstil efter mål på vores egen systue – både til lodret og vandret montage. De kan også fremstilles til brug rundt om hjørner og enten som ny løsning eller i samspil med etableret stativ.

Ab Markiser Både - veteranbådene i Nyhavn - specialopgave
Ab Markiser Kokkedal Golf

Parasoller

Parasoller er oplagte til større pladser og arealer foran dit spisested, så kunderne kan sidde afskærmet for solens stråler og let nedbør. De kan også med fordel anvendes ved dit firmadomicil, hvor medarbejderne kan sidde skærmet, mens de spiser frokost eller holder møder i det fri, når muligheden er for det. Et godt alternativ til parasoller er markiser, der kan leveres til fast eller fristående montering.

Rullejalousier

Rullejalousier er vidt udbredt i Europa – og ses typisk syd for Hamborg, men er begyndt at blive efterspurgt i Danmark. Produktet består af vandrette – typisk skumfyldte – lameller, der kan blænde helt af for sollys og varme foran vinduer. De kan med fordel anvendes både til private boliger og erhverv.

Ab Markiser Kulturværftet i Helsingør - indvendig markise til bar
Ab Markiser Thomas Lindskov

Sammen finder vi den rigtige løsning

Uanset om du har brug for afskærmningsløsninger til lands, til vands eller i højden, finder vi – gerne sammen med din eller vores arkitekt eller indretningsrådgiver – en løsning, der passer dit behov for solafskærmning og beskyttelse mod vind og let nedbør.

Kontakt os i dag